Meningen var at vi skulle tidligt afsted, da dette egenligt bare var en transport etape; men i gaar da vi var paa vej over for at spise paa Subway, saa vi at Bootbarn ( Westernwear butik)stadig var aaben ca 4 minutter endnu, og Annette ville gerne have et par nye cowboybukser, saa vi gik ind og spurgte om vi hurtigt maatte kigge efter et par, det maatte vi gerne. Vi fandt lyn hurtigt et par som Annette proevede og kiggede saa efter en skjorte til Henrik. Vi fandt en rigtig fin en; men glemte at kigge efter om str. var rigtig. Saa derfor var vi noed til at vente til Bootbarn aabnede her til morgen, saa vi kunne faa byttet skjorten til en rigtig str. Saa var der lige en mulighed for at sove laenge og tage en stille og rolig morgen. Selvfoelgelig var det saa en af de morgener hvor alle vaagnede tidligt og var hurtigt faerdig med at pakke … typisk 🙂
Kl 9.30 koerte vi fra Evanstone og satte kursen mod Utah og Salt Lake City. Da vi havde passeret Stats graensen, koerte vi ind paa et visetor center, og fik os et kort over Utah, Arizona og Nevada, jeg kan ikke huske om vi har fortalt det men det kort vi koebte i Florida, ligger paa et motel i Sioux Falls og griner af os, saa vi var kortloese for en stund. Damen i visetorcentret var rigtig soed, og diskede op med det ene og det andet vi kunne proeve.
Utah har 5 national parker i foelge damen, saa der er nok at see paa. senic drive som de anbefaler, route 12; men alle disse ting ligger paa modsatte side af bjergene end hvor vi havde planlagt at koere. Der blev kaldt til koeremoede og for og imod blev droeftet, det ville tage os 1-2 dage ekstra at koere gennem national parkerne, og saa ville vi ikke se Monument Valley, som vi ellers havde sat som en af vores maal hjemme fra. Baade Thue og jeg har set Monument Valley mere end en gang; men ikke paa MC og det er bare saa flot og Annette er jo helt vild med cowboy film, og en hel del af John Waynes film er optaget i Monyment Valley; samt at vi var sikre paa at moede nogle indianere her, det var vi ikke sikker paa paa den anden straekning. Valget faldt paa turen over Monument Valley, og saa var det bare der ud af.
Ved Silver Creek forlod vi Interstaten og koerte mod Provo paa highwayen, rigtigt godt valg, smuk smuk natur de roede klippeformationer fortalte Thue og jeg at vi nu var i Utah. Vejene gik op og ned, sving til hoejre og saa til venstre. jeg er ved at blive ret godt til det nedad koersel med sving i hoej fart. fik det ihvertefald oevet paa turen i gaar, med en tons tung lastbil i roeven og fald paa vejen paa 5-6%, saa kan man godt koere staerkt og totalt koncentreret. Da vi var naaet naesten ned af bakken, kom der en vaegt station, og lastbilen skulle ind og vejes; Dejligt, saa kunne jeg faa skulderne ned og slappe af, og koerte resten af bjerget ned i ca samme fart; med uden lastbilen i sidespejlene.
Vi bestemte os for at vi skulle spisen sen frokost i Price. Da vi naaede dertil, naaede vi kun lige at faa bagdelen ind af doeren, foer det begyndte at tordne. vi satte os paa Wings og fik et fortraeffeligt maaltid, hvor alle levnede ( det plejer vi ellers ikke havde for vane ) og det var ikke fordi det var daarlig mad …..
Da vi var faerdige med at spise var tordenvejret forbi og vejene toere igen ( det gaar hurtigt her i Utah, hvor varmen har indhenetet os igen ) saa saa var det bare der ud á, som Kim Larsen synger. Vi naaede til Green River, og var lidt i tvivl om hvad vi skulle goere. Klokken var ved at vaere 6 og hvis vi overnattede her, saa ville der vaere langt til Monument Valley og meget koeren igen, hvis vi forsatte kunne vi resikere at priserne paa overnatning i Moab var helt ustyrligt hoeje eller der ikke var plads, og naeste overnatnings mulighed var i Monticello 176 km vaek. Annette havde ondt i bagdelen og Thue var brugt men ikke traet endnu. Vi blev enige om at tage chancen og se hvad der sker. Vi naaede Moab, og ganske rigtigt var der udsolgt, eller for dyrt. Vi tankede og Henrik gjorde dagens gode gerning. En MC’ ist var koert toer og vi moedte ham paa tanken, Henrik koerte ham tilbage til sin motorcykel der stod en kvart mil vaek, det var han meget taknemmelig over. Vi blev enige om at Det havde gaaet saa godt fra Green River til Moab, saa vi kunne godt koere videre til Monticello. Vi naaede Monticello, i det sidste dagslys og fandt et motel til en fornuftig pris. Henrik og jeg koerte paa Subway og hentede aftensmad, det var hvad der var energi til. Dagens kilometer tal: 580, det laengste straek paa turen.
GODT KOERT ALLE MAND, godnat. Pia
crazydanesinusa 