Så blev det tid at tage hjem.
Kufferterne er fulde af bagage, ligesom hovederne er fulde af oplevelser.
Det er svært at fatte at der er gået 7 uger siden vi satte os forventningsfulde i flyveren. 7 uger der er fløjet afsted. 7 uger der har været med ti at knytte tætte mennesklige bånd.
Det var på mange måder både et eventyr der skulle udleves, men også et menneskligt eksperiment der skulle udleves. Selv om vi kendte hinanden hjemmefra, så var det ikke givet på forhånd, at vi alle 4 kunne finde ud af at rejse sammen. Men eksperimentet er lykkes. Tak Pia, Annette og Henrik. Tak for at være dem i er, og for at gøre turen til en uforglemmelig oplevelse.
Senere kommer der et indlæg om hvad man skal huske når man arrangerer sådan en tur. Alle de ting man skal tage højde for, og den slags små praktiske ting. En slags pixibog.
Da vi landede i Kastrup i aftes blev vi modtaget af Nicolai, Mia og Jonas. Og til vores store overraskelse stod der også 6 medlemmer fra vores elskede motorcykelklub MC Fireboys. Tak til jer også for at tage tid til at byde os velkommen hjem.
Da vi så landede herhjemme var der en flok der havde været så søde at fixe haven, og ryddet op udenfor. Tak kære venner.
Det var alt for nu. Siden her lader vi stå åben, og der kommer til at komme flere indlæg senere.
Og så lige et spørgsmål til sidst til Pia, Annette og Henrik: Skal vi ikke skynde os at tage afsted igen?
Mange hilsner og tak til jer der har fulgt os Thue