Slut på polarekspedition

Turen hjem blev mest til motorvejskørsel.
Fra Fuur gik turen ned til Herning hvor motorvejen bragte os til Fyn.

Pia havde lavet en eftermiddagskaffe aftale hos Jette og Søren i Odense, som vi kender fra motorcykelverdenen. Det var en hyggelig eftermiddag, men vi måtte hjemad, og da vi drejede fra motorvejen ved Sorø, nød vi køreturen op forbi Brorfelde med det fine bakkede landskab, og videre op gennem Hornsherred med det smukke Fjordlandskab.

Roskilde fjord fulgte os hele vejen hjem, og ved 1930 tiden landede vi hjemme på matriklen.
4200 kilometer er blevet forceret fra vi drog ud på vores polarekspedition til vi var hjemme igen.

Omstændighederne med Coronavirus gjorde at valget faldt på at rejse til Norge.
Det blev en helt anden tur end den der oprindeligt var planlagt i Usa, hvor turen skulle have gået op gennem Blue Ridge Mountains, men mon ikke de bjerge bliver liggende til en anden god gang.

At vi valgte Norge har jeg ikke fortrudt et eneste sekund.
Sikke en smuk tur med masser af sjove sving, og en ufattelig smuk natur.
Masser af dejlige mennesker, masser af bjergtagende udsigter, masser af sjove veje.

Vi har fået så ufatteligt mange indtryk, og er trætte i hovedet begge to.

Tak fordi i har gidet at være med på rejsen. Vi er spændte på hvor turen går hen næste gang.

Jeg skal lige have eksperimenteret med at uploade en billedserie fra turen, jeg håber det lykkes en af de nærmeste dage.

Nu vil vi glæde og til besøg fra min bror og 3 søde niecer den næste uges tid, men vi konsumerer nogle af alle de mange indtryk fra polarekspeditionen.

Peace Thue

Standard

Blæsten går frisk over Limfjordens vande

Når nu man er i det nordjyske, især når man er tæt på Tversted, så skal man naturligvis til et af ishusene i Tversted og have en is.
Derom kan der ikke være tvivl, og som traditionen foreskriver, så tog vi en tur ud til den forblæste Tannis bugt, og gik en lille tur på den stormomsuste strand.

Isen blev indtaget på en kold og forblæst bænk, men kalenderen siger sommer og så er istiden en realitet.

Pia og Svigerfar dyppede tæerne i det iskolde vand, og påstod stædigt at det var rart , men jeg har virkelig svært ved at forestille mig at det på nogen måde kunne være behageligt.

Efter frokost begav Pia og jeg os afsted mod Fuur hvor mine forældre havde lokket med aftensmad og en seng, og det er svært at sige nej tak til.

Køreturen var en af de mere forblæste af slagsen.
Den naturlige tur fra Sindal til Fuur ville være på motorvejen ned over Aalborg, men vi er altså ikke ret begejstrede for de kedelige veje, så vi drejede fra og tog turen ned over Aggersundbroen, videre ned over Trend langs med fjorden, og til færgen fra Hvalpsund i Himmerland til Sundsøre i Salling.

Da vi ramte Sundsøre var vi på mine ungdomsveje, og vejen mellem Sundsøre og Fuur færgen var hurtigt overstået.
Det er en af mine yndligs køreture. Der så smukt på vejen over Junget og Eskjær med det flotte vue ud over Fursund.
Det er helt klart en tur der kan anbefales til alle der har lyst til at feriere i Danmark.
Nordsalling og Fuur kan man godt bruge nogle dage på at besøge.

Aftenen bliver brugt sammen med Mor og Far, og et dejligt måltid er nu indtaget.
Nu kan vi så sidde og beskue Limfjorden, og nyde endnu en spektakulær udsigt.
Dem har vi set mange af på denne tur.

Imorgen går turen hjemad, og jeg vil glæde mig til køreturen. Måske tager vi med Molslinjen mod Odden, ellers kører vi ned over Fyn. Det finder vi sikkert ud af undervejs.

Peace Thue

Standard

Med foden på dansk muld

Formiddagen gik med at sludre og kigge lidt på himlen og overveje om vi skulle køre en tur sammen med Jeanette og Hans, men det var som om at skyerne hele tiden ville fortælle os at vi ville blive våde hvis vi tog chancen.

Vi blev enige om at vente til Pia og jeg skulle mod færgen i Larvik, og så køre den smukke vej derned.
Kl blev ca 15 før vi kom ud af røret, og Jeanette ledte os ud over nogle fine små snoede veje.
Endnu engang var der ikke mange meter hvor det bare gik ligeud, ligesom det har været i resten af Norge, og vi nød de sidste kilometer i det prægtige land.

Vi fik sagt farvel og på gensyn til vores værter fra Undrumsdal.
Det er så skønt at have et netværk af folk, hvor man bare bliver budt indenfor, og føler sig hjemme med det samme. I det hele taget dyrker jeg mit netværk ret meget, også i det daglige, man skal sørge for at holde sit netværk ved lige, for ellers mister man det så småt, og det tager lang tid at opbygge gode relationer og netværk.
Jeg er helt sikker på at vi kommer til at mødes med de mennesker vi har besøgt i Norge igen.

Da vi ventede på færgen sammen med en masse andre motorcykler, mødte vi en ung fyr som vi også mødte for nogle dage siden.
Da vi mødte ham sidst, var han på vej mod Nordkap, men desværre blev han overrasket af snevejr lige nord for Trondheim og måtte opgive at nå længere nord på.
Jeg er glad for at vejret artede sig da vi kørte til Bodø, og heldigvis havde vi fint vejr på den nordligste del af turen.
Et ungt par skulle afsted på en lille bitte Kawasaki Ninja, en lille sportsmotorcykel. Det var altså noget af et skue. Ingen af de to var letvægtere, og begge skulle sidde på den lille motorcykel med fuld oppakning. Jeg håber ikke de skulle ret langt, for det så virkelig ukomfortabelt ud.
Andre var mere tjekkede med store cykler med masser af påhængte tasker og kasser til alt deres udstyr. Det er altid sjovt at se hvor forskelligt motorcyklister pakker for at tage på tur, og hvor meget forskelligt grej de har med sig.

På færgerne skal motorcyklerne surres fast, og det er ikke alle der har helt styr på hvordan det foregår, og som så ofte før afholdt vi et lynkursus i fastsurring af motorcykler.
Det er faktisk ikke så svært, man tager en såkaldt skraldestrop, sætter den ene krog fra stroppen i et øje og kører den hen over sædet, og på den anden side sætter man den anden krog, og så strammer man. Jeg forstår faktisk ikke hvordan man kan gøre det forkert, men gang på gang ser man nogen der overhovedet ikke kan få det til at virke.
Heldigvis er de fleste motorcykelfolk hjælpsomme mennesker, og endnu engang lykkes det alle at blive korrekt surret, og vi var klar til afgang.

Pia og jeg havde bestilt mad ombord, og blev placeret i restauranten hele ude i stævnen af skibet, og havde panoramaudsigt på hele turen.
Maden var desværre ikke noget at skrive hjem om, men alt i alt en fin tur, og efter 4 timer lød der i højtalerne, at vi anløb havn om få minutter, og vi gik cyklerne for at køre i land i Danmark.
Lige inden vi ramte Hirtshals regnede det kraftigt, men da vi kørte i land var der den fineste sommeraften i Vendsyssel, og vi kørte de 25 km ned til Pias forældre, hvor vi har overnattet, ligesom vi gjorde på vejen til Norge for et par uger siden.

Idag går turen videre mod Fur, Danmarks dejligste ø, hvor vi skal besøge mine forældre, inden turen imorgen går hjemad med hovedet fuld af fantastiske oplevelser.

Peace Thue

Standard

Køer på vejene

Fra vores lille alpetop skulle vi køre turen ned gennem Guldbrandsdalen.
Starten gik ned mod hovedvejen, og efter ganske få minutter mødte vi de første køer.
Det var den der slags der siger muh. En flok kvæg havde besluttet sig for at skulle over vejen netop som vi kom buldrende, og ligesom fårene vi tidligere har mødt på turen, så var de her kreaturer fuldstændig upåvirkede af at vi gerne ville videre på dagens rejse.
Da de endeligt var luntet over vejen kunne vi fortsætte vores færd.

Det var en fin tur, men vejene er blevet betydeligt mere lige end de har været hidtil på turen.
Faktisk stoppede vi på et tidspunkt, og kunne begge konstatere at det var nogle skrækkeligt kedelige veje.
Trafikken er også intensiveret en hel del, da vi kom nærmere Oslo, så de mange hurtige sving er blevet aflyst at lange rækker af biler, og ikke mindst autocampere. Bobiler som de bliver kaldt heroppe.
Jeg tror hver anden nordmand har en bobil, og igår skulle de tilsyneladende allesammen ud at lufte dem.

Vi kørte forbi Gardermoen, som er den internationale lufthavn ved Oslo, og der stod et skilt om en forhandler af motorcykeltøj. Netop sådan en butik var vi på udkig efter, da jeg skal have skiftet min hjelm ud.
Tidligere på dagen havde vi ramt en haglbyge, og når man kører med pilothjelm, som er en hjelm uden hagestykke, og som jeg kører med, så pisker haglende ind i ansigtet, og man er ikke i tvivl om hvor hvert enkelt hagl rammer.
Jeg forestiller mig at smerten svarer til at stege bacon i bar røv.

Motorcykelbutikken bød ikke på nogen hjelm, men da vi var kørt forbi de travle veje ved Oslo, med tilhørende køer, altså dem af biler, fandt vi endnu en butik i Drammen, og jeg fik investeret i en hjelm.

Målet med dagen var at nå ned til Jeanette og Hans, som Pia kender, og vi blev budt velkommen med et godt måltid mad, og aftenen gik med at sludre om alt mellem himmel og jord.

Jeg skulle have sat mit intercom over i den nye hjelm, og det viste sig at være ret besværligt, men Hans lavede et 3D print af et beslag, så vi kunne få monteret intercom.
Det er altid fedt at besøge en nørd der lige kan fikse noget så tingene virker.

Idag skal vi ud at trille en lille tur sammen med Jeanette og Hans, inden vi i aften tager færgen fra Larvik til Hirtshals.

Peace Thue

Standard

Fårene står der endnu og glor

En våd start på dagen, og et varmt på gensyn til Brynjar. Hvor har det bare været skønt at han har åbnet sit hjem for os. Tak til ham.

Den første del af køreturen bød på meget vejarbejde, og lange perioder hvor vi skule vente på at blive led forbi arbejderne. Det var et lidt fladere landskab end vi ellers har kørt i, men endnu engang snoede veje.
Planen var at vi skulle følge vej nummer 3 hele vejen til Oslo, men undervejs blev vi enige om at tage en anden vej så vi ville komme ned igennem Guldbrandsdalen. Ned forbi Lillehammer hvor vi planlagde at overnatte.

Ikke så længe før vi skulle dreje fra mødte vi et par danske motorcyklister, og de var såmænd fra Jyllinge ved Frederikssund, så ca 30 km fra hvor vi bor. Vi sludrede lidt, og det viste sig at vi for nogle år siden var en tur i Sverige sammen med den ene af dem for at besøge en motorcykelklub i Helsingborg. Det er altså morsom som man render ind i folk de inderligste steder. De to var på vej mod nord, stort set af samme rute som vi kom fra.

Da vi drejede fra ruten kom vi endnu engang ind på en af marguritteruterne. Disse turistveje er nøje udvalgt, og leder os igennem et smukt landskab, og på alle de rigtige steder er der en lille parkeringsplads, så man kan stå og nyde de smukke udsigter, og som altid bliver der fotograferet ivrigt. Jeg aner ikke hvor mange billeder vi har taget på denne tur, men det er godt nok mange.
Det er fedt at telefonerne nu om dage har nogle rigtigt gode kameraer, så man er fri for at have det tunge fotogrej med.

Den første dag på rejsen købte jeg en nu telefon, en IPhone 11og jeg må sige at kameraet leverer nogle gode skud.
Naturen heroppe gør at det er svært at finde et dårligt motiv og når så telefonerne kan levere pletskud i en god kvalitet, så er det svært at styre sig.

Pia har desuden filmet en masse af de fine køreture på sit gopro kamera, som leverer film i en utrolig høj kvalitet.

Når engang vi finder pengene til det, så kunne jeg godt tænke mig at opgradere bloggen her, så man kan uploade videoer, men det er jeg sgu lidt for nærig til lige nu.

Oppe på et af fjeldene mødte vi igen masser af får der endnu engang stod ude midt på kørebanen, og er fuldstændig ligeglade med at biler og motorcykler kører tæt forbi dem.
I hver fåreflok er der en der har en klokke om halsen, så når motorstøjen er væk, så lyder det som når der vises langrend i fjernsynet. Ja man kalder dem koklokker, men det er der ikke nogen der har fortalt fårene, så de går rundt og bimler, og virker uforstyrrede i de smukke omgivelser de begiver sig rundt i.

Da vi nærmede os Lillehammer skulle vi finde et sted at overnatte, men der var ikke mange pladser at få inde i byen, så nu sidder vi på et ganske fint skisports hotel 20 km fra Lillehammer.

Imorgen går det så den korte tur til Oslo hvor vi skal besøge en Pia kender. Jeanette har lovet et måltid mad og en seng, og fredag er det så planen at vi siger farvel til Norge for denne gang

Vi nyder de sidste dage.

Peace Thue

Standard