Formiddagen gik med at sludre og kigge lidt på himlen og overveje om vi skulle køre en tur sammen med Jeanette og Hans, men det var som om at skyerne hele tiden ville fortælle os at vi ville blive våde hvis vi tog chancen.
Vi blev enige om at vente til Pia og jeg skulle mod færgen i Larvik, og så køre den smukke vej derned.
Kl blev ca 15 før vi kom ud af røret, og Jeanette ledte os ud over nogle fine små snoede veje.
Endnu engang var der ikke mange meter hvor det bare gik ligeud, ligesom det har været i resten af Norge, og vi nød de sidste kilometer i det prægtige land.
Vi fik sagt farvel og på gensyn til vores værter fra Undrumsdal.
Det er så skønt at have et netværk af folk, hvor man bare bliver budt indenfor, og føler sig hjemme med det samme. I det hele taget dyrker jeg mit netværk ret meget, også i det daglige, man skal sørge for at holde sit netværk ved lige, for ellers mister man det så småt, og det tager lang tid at opbygge gode relationer og netværk.
Jeg er helt sikker på at vi kommer til at mødes med de mennesker vi har besøgt i Norge igen.
Da vi ventede på færgen sammen med en masse andre motorcykler, mødte vi en ung fyr som vi også mødte for nogle dage siden.
Da vi mødte ham sidst, var han på vej mod Nordkap, men desværre blev han overrasket af snevejr lige nord for Trondheim og måtte opgive at nå længere nord på.
Jeg er glad for at vejret artede sig da vi kørte til Bodø, og heldigvis havde vi fint vejr på den nordligste del af turen.
Et ungt par skulle afsted på en lille bitte Kawasaki Ninja, en lille sportsmotorcykel. Det var altså noget af et skue. Ingen af de to var letvægtere, og begge skulle sidde på den lille motorcykel med fuld oppakning. Jeg håber ikke de skulle ret langt, for det så virkelig ukomfortabelt ud.
Andre var mere tjekkede med store cykler med masser af påhængte tasker og kasser til alt deres udstyr. Det er altid sjovt at se hvor forskelligt motorcyklister pakker for at tage på tur, og hvor meget forskelligt grej de har med sig.
På færgerne skal motorcyklerne surres fast, og det er ikke alle der har helt styr på hvordan det foregår, og som så ofte før afholdt vi et lynkursus i fastsurring af motorcykler.
Det er faktisk ikke så svært, man tager en såkaldt skraldestrop, sætter den ene krog fra stroppen i et øje og kører den hen over sædet, og på den anden side sætter man den anden krog, og så strammer man. Jeg forstår faktisk ikke hvordan man kan gøre det forkert, men gang på gang ser man nogen der overhovedet ikke kan få det til at virke.
Heldigvis er de fleste motorcykelfolk hjælpsomme mennesker, og endnu engang lykkes det alle at blive korrekt surret, og vi var klar til afgang.
Pia og jeg havde bestilt mad ombord, og blev placeret i restauranten hele ude i stævnen af skibet, og havde panoramaudsigt på hele turen.
Maden var desværre ikke noget at skrive hjem om, men alt i alt en fin tur, og efter 4 timer lød der i højtalerne, at vi anløb havn om få minutter, og vi gik cyklerne for at køre i land i Danmark.
Lige inden vi ramte Hirtshals regnede det kraftigt, men da vi kørte i land var der den fineste sommeraften i Vendsyssel, og vi kørte de 25 km ned til Pias forældre, hvor vi har overnattet, ligesom vi gjorde på vejen til Norge for et par uger siden.
Idag går turen videre mod Fur, Danmarks dejligste ø, hvor vi skal besøge mine forældre, inden turen imorgen går hjemad med hovedet fuld af fantastiske oplevelser.
Peace Thue
crazydanesinusa 